BARNDOM, OVERFORBRUG OG OPDRAGELSE

EN NYTÅRSHILSEN

Godmorgen kære læsere

Jeg tjekker lige lynhurtigt ind herinde for at ønske jer et fantastisk nytår.

Vi ankom til sommerhuset i Sjællands Odde i går eftermiddags med et nærtstående vennepar og deres lille datter, handlede ind til let aftensmad i den lokale Super Brugsen, delte et par flasker god rødvin, slængede os i sofaerne, med mælkechokolade, knas og karamel til kvinderne, whisky til mændene, og spillede HINT til langt ud på aftenen. Ungerne gik begge omkuld klokken syv i hver deres soveværelse og så hørte vi ellers kun Vagn Oskar et par enkelte gange resten af aftenen.

191e1400-a444-400b-9be8-ed3901f4c5ab

I aften skal vi fejre nytår med alt hvad dette indebærer. Fire retters nøje sammensat menu, kokkereret af min egen private Masterchef, adskillige velvalgte vine til kontrasterne i de gastronomiske smagsnuancer, festlige nytårshatte i alverdens farver, glitrende glimmerstumper på borddækningen og høje hæle for første gang meget, meget længe. Når de yngste synkront kapitulerer, skal vi nyde et par iskolde gin&tonics og til midnat, når årstallet unægteligt udskifter sidste ciffer, ønske hinanden et nyt, lykkebringende år 2018 med kransekage og lyserøde bobler.

Men. I skrivende stund er det morgen, min søn sover endnu tungt og trygt i min armhule, min kæreste på min anden side. De blåstribede dyner er varme fra natten, morgenlyset kigger en anelse forsigtigt, men forblivende ind af et lille skråvindue over dobbeltsengen og der er den fineste havudsigt fra samtlige hjørner af træhuset, dugfrisk landluft og ikke et eneste menneske at spotte så langt øjet rækker. Idyl i sin fineste forstand. Det er lige som det skal være.

Nu vil jeg stille og roligt bevæge mig ud i køkkenet og servere min kæreste en friskbrygget kop kaffe af mørkegrønt keramikstel på sengen, inden resten af dagen skal spenderes i ungernes tempo, det langsomme af slagsen, i vores bløde tøj, måske endda den lyseblå bomuldspyjamas jeg i skrivende stund ligger svøbt i, barselsknold i nakken, min signaturfrisøre efterhånden, og rolige gåture langs havet. Inden det hele går løs i aften med nytårstale, nyrenset jakkesæt og min fineste sorte kjole.

Godt nytår, kæreste du. Må du have den mest fortryllende nytårsaften, det største startskud på endnu et år, en frisk begyndelse og mindes de bedste stunder fra året der er gået. Må du have et lykkebringende år 2018 med ubetinget kærlighed og nærvær. Pas nu godt på dig og dine.

Af hjertet, tak fordi du læser med.

3 kommentarer

  • Dorte

    Godt nytår til jer alle 3❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Kæmpe fan af dig og din blog👏🏻🙋🏼 Bliv endelig ved i samme stil😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Signe
      Din kommentar varmede SÅ meget! Tusinde, tusinde tak <3
      Tak fordi du læser med og tak fordi du gav dig tid til at skrive.
      Bedste hilsner,
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BARNDOM, OVERFORBRUG OG OPDRAGELSE