TANKER OM DEN UAMBITIØSE BARSEL

…

Jeg ser det alle vegne. Babysalmesang, babyrytmik, babysvømning og alverdens andre planlagte barselsaktiviteter. Det er selvfølgelig fantastisk, hvis det er det man vælger og har brug for, men vi har valgt anderledes. Helt bevidst.

Ambitionerne var der bestemt inden jeg blev mor. Babytræning, mor-barn-yoga, efterfødselshold hos APA og legestue. Men jeg valgte det fra i det sekund jeg kom hjem fra hospitalet med min nyfødte baby på armen. Den obligatoriske mødregruppe, jeg faktisk havde store forventninger til, valgte jeg tilmed fra temmelig hurtigt.

…

HVORDAN KAN DET VÆRE?

---

Mine prioriteter har ændret sig. Lige så længe jeg kan huske, har jeg været et udadvent og ekstrovert menneske. En peopleperson, om man vil. Jeg har et stort netværk, en omfangsrig, tæt og trofast vennekreds, og jeg befinder mig generelt godt tilpas i sociale sammenhænge. Det gør jeg stadig. Mine behov har bare ændret sig.

Da jeg fødte min søn ændrede alting sig. Jeg ændrede mig også. Det tror jeg, hånden på hjertet, er uundgåeligt. Jeg ændrede mig ikke som decideret personlighed, men jeg ændrede mig i forhold til mine prioriteter, behov, og jeg fandt pludselig noget, der var større og vigtigere end mit eget egoistiske selvbillede på farten. Min baby.

…

For at noget i det her skriv skal give mening, spoler vi lige tiden tilbage. Til dengang jeg var gravid. Jeg glædede mig sådan til at strolle søerne rundt med fancy barnevogn og to go kaffekop, store solbriller og smarte pelsjakker. Jeg glædede mig til at sidde på hippe fortovscaféer med min baby på armen, dyrke motherhoodviben i stolthed, spadsere København tynd med et påklistret, usynligt, Jeg-er-mor-skilt i panden. Dette var mine forventninger.

Og så blev jeg rent faktisk mor.

… og så var det eneste jeg glædede mig til, det eneste der rent faktisk betød noget, at nulre rundt i min bløde pyjamas, dufte min smukke søn i nakken, kysse de små tykke kinder og holde ham tæt, helt tæt ind til mit bryst.

Fuck fortovscaféer, forbipasserende blikke og alt muligt andet komplet ligegyldigt. Jeg havde slet ikke lyst til at være andre steder end lige dér i dynen med min nyfødte.

 …

Nu er min søn knap ti måneder gammel og det jeg fortsat har allermest lyst til, hver eneste dag, det er at være sammen med ham. Suge alle indtrykkene til mig, opleve hans daglige udvikling og nyde, virkelig nyde, hvert eneste lille minut af det her smukke liv, jeg selv har skabt. Sammen med hans far, selvfølgelig. Det første år går alt, alt for hurtigt, så derfor er det vigtigste for mig, at være der. At få aller mest ud af tiden med min søn og prioritere hans og min tid over alt andet.

Derfor, lige præcis derfor, har jeg skåret alt unødvendigt fra. Af lyst. At min søn er et sensitivt barn, der alle dage har været ekstra tryghedssøgende og hurtigt har vist tegn på overstimuli, har ikke gjort valget om en “uambitiøs barsel” sværere. Tværtimod. Ubevidst som bevidst.

…

Nu skal det ikke lyde som om, at vi har siddet herhjemme og stirret hinanden konsekvent i øjnene i ti måneder. Slet, slet ikke. Vi har haft hyggelige aftaler og gøremål hver eneste uge, men jeg har som hovedregel altid sørget for, at minimum to af hverdagene har været med en fri kalender i sigte. Og primært weekenderne også, så vi har kunne være sammen som familie, bare os tre, med plads til ro og spontanitet.

Det var jeg bestemt ikke vant til inden jeg blev nogens mor, hvor jeg oftest levede et liv i overhalingsbanen med adskillige aftaler og gerne op til flere arrangementer hver eneste dag. Jeg elskede det, og jeg elsker da fortsat at socialisere, bare i et helt andet omfang end tidligere.

…

Det hele ændrede sig selvsagt da jeg blev mor, og for os har det føltes helt rigtigt fra start at tage barslen i vores eget, rolige og lystbaserede tempo. Det har været vigtigt for mig lige siden fødslen, at have tid til at være hundrede procent nærværende, tilstede og overskudsagtig, uden at skulle gå på kompromis, uden at skulle stå til ansvar overfor andre eller være nødsaget til at overholde diverse tidshorisonter. At vågne om morgenen og mærke efter, hvad vi har lyst til den pågældende dag. Hvad jeg har lyst til og hvad min søn har brug for. Lige præcis derfor, har jeg ikke ville fylde vores kalender med faste, ugentlige beskæftigelser. Har vi lyst til at spadsere en tur i Frederiksberg have? Besøge et nabokvarter? Babyleg med fellow barselsveninde? Kaffedrik og pigesludder i barselsboblen? Så gør vi det.

… Og, hvis vi så har lyst til at tage i svømmehallen eller et par timer i legestue en onsdag formiddag, så gør vi det den pågældende onsdag formiddag.

Vi har den stadig tilgode ;)

…

Hvad tænker du om barselsaktiviteter? Hvilke erfaringer har du? Har du oplevet et lystskift ligesom jeg, eller har du fortsat behov for et utal af planlagt beskæftigelse? Dyrker du den rolige barselsperiode ligesom os? Del meget gerne dine tanker og erfaringer.

…

Læs også: Tanker om den lange barsel

Læs også: Min indstilling til moderskabet