FREDAGS FACTS #22 OG…

Glædelig fredag, kære læsere

Heroppe fra sommerhusets lune. Klokken er halv otte og vi ligger endnu svøbt under dynerne. Der er ild i brændeovnen, filterkaffe på kanden og en udsigt til tre dage i træhusets simple idyl med kvalitetstid og ro, vores lille familie.

 Knæstrømper fra Limonade HER og dynebetræk fra Aiayu HER

…

Vi kørte herop i går eftermiddags. Den opmærksomme læser ved, at vores søn afskyr sin autostol. Og han hylede da også helt hysterisk størstedelen af vejen. Jeg hader det. Jeg hader at køre i bil med ham. Det gør så ondt i mit hjerte, det stikker i mig, i takt med magtesløsheden, der stiger. Jeg ved godt, at han ikke er forpint, føler ubehag eller mangler essentielle behov dækket. Jeg ved godt, at situationerne i autostolen skyldes kedsomhed. Han gider simpelthen ikke sidde i den stol, gider. Men sådan er det nogle gange. Sådan er det bare. Fordi, sådan er livet. Han tager ikke skade af at sidde i den autostol, selvom han græder og vrider sig. Dette minder Mads mig om hver eneste gang når vi kører i bil med vores søn. Det skal han.

Da vi endelig nåede frem til vores lille, fine plet af et sommerhus og tog krudtuglen på armen, var han den gladeste lille fis igen. Fra det ene sekund til det andet, hvilket blot bekræfter ovenstående. Mads tændte op i brændeovnen og pakkede bilen ud, imens jeg stod for underholdning af den yngste og tilberedning af aftenens hovedmåltid. One pot pasta. Nemt, nærende og velsmagende.

I aften skal vi spise middag med mine forældre og min farmor, der også er i sommerhus heroppe blot et par kilometer fra vores. Men for nu, for nu er der en kaffekop der skal tømmes, i eget tempo, en babynakke der skal snuses og en morgenfriskhed i luften, som skal nydes på en spadseretur langs stierne, med min søn i bæresele på brystet.

…

// Og, så er der endnu ti fredags facts klar til jer.

God læselyst

FREDAGS FACTS #22

---

… 1

Vi har en gennemsigtig beholder til vores kaffekapsler. Mads’ favoritkapsel er den mørkeorange lungo variant fra Nespresso. Hvis det stod til mig, købte vi kun den mørkeblå Kazar og den gråblå Dharkan. De er bare pænere. Særligt i kombination. Så fjollet, jeg ved det godt. Selv bryder jeg mig ikke om den orangefarvede, og det er kun på grund af kapselfarven. Ligesom gult vs rødt slik. Jeg er typen, der fisker koncentreret efter det røde. Konsekvent. Jeg kan heller ikke udstå de brune peanutfyldte smarties, men elsker de farvede. Fortæl mig lige, at jeg ikke er den eneste hvoraf farven reflekterer på smagen?

… 2

Inden jeg blev mor, var morgenmad mit ultimative favoritmåltid. Om aftenen kunne jeg ligge i timevis og glæde mig helt oprigtigt til morgendagens festmåltid.

I dag spiser jeg aldrig morgenmad. Yderst sjældent, i hvertfald, og når jeg endelig gør, er det ofte en fedtet cafécroissant langt op ad formiddagen. Oftest er det først i løbet af eftermiddagen, når min mave rumler på højtryk, energiomsætningen kræver brændstof og min hjerne er løbet tør for overskud, at jeg finder tid til, at få noget indenbords. Uhensigtsmæssig prioritering og usundt i længden. Hvad siger I, kære medmødre, kender I tendensen?

… 3

Vi overvejer så småt at bestille de tilsyneladende populære måltidskasser. Vi har sat vores månedlige husholdningsbudget op til 4000 kroner [inklusiv bleer, Natursutter og rengøringshejs] , men af en eller anden årsag ender vi altid med at måtte overføre løbende sidst på måneden. Det er jo ikke meningen. Hvordan ser jeres kostbudget ud? Er måltidskasser overhovedet en god løsning? Er der nok mad i dem? Er det nemt at tilberede? Hvilke virksomheder er bedst? Del meget gerne i kommentarfeltet.

… 4

Min søn er 10.5 måned nu. Og det er helt absolut den mest nuttede, den sjoveste og hyggeligste alder. Men, det er helt absurd krævende. Ikke i negativ forstand, jeg knuselsker at følge hans udvikling og at være på sammen med ham, men jeg er sateme mørbanket om aftenen. Det er konstant kongens efterfølger dagene igennem og man bliver en lille smule træt i krydren undervejs.

Engang imellem tager jeg mig selv i at drømme mig tilbage til spædbarnsstadiet.

Hver alder kan noget helt særligt.

… 5

Vi har netop afsluttet tredje sæson af Broen, og mangler nu en ny serie at putte hen til når Vagnus sover om aftenen. I tirsdags begik vi den frygtelige fejltagelse at trykke play til drs’ Fuckbois. Aldrig i mit liv har jeg været vidne til noget mere uintelligent og skrækkeligt. Trist, trist udviking.

”Patter kan altid laves, men røv skal de ha’!”

Jeg var dybt alvorligt tæt på at kaste op. Så vi slukkede lige dér.

Kære mødre, jer der opforstrer drengebørn ligesom jeg, kan vi ikke kollektivt aftale, at Fuckbois ikke [bliv]er fremtidens gentlemen? Lad os opfostre drenge, der respekterer og behandler kvinder ordenligt. Værdifuldt. Det er vores fornemmeste opgave.

… 6

Jævnfør punkt fem, proklamerede Mads endda efterfølgende “Jeg vil hellere se Gurli Gris hele aftenen”, hvilket ikke siger så lidt..

… 7

Sammen med to veninder, jeg i øvrigt har lært at kende gennem min terminsgruppe, og deres skønne unger, jævnaldrende med Vagn Oskar, besøgte jeg i går café og galleri Dumbo i Badstuestræde i indre København. En nyåbnet café, der bestemt er en anbefaling værdig. Aldrig nogensinde har jeg smagt så lækre vafler, speltvafler, virkelig god kaffe, en sprød chokoladekage og en chiagrød med friske bær der tilmed var lige i øjet. Der er endda både plads til barnevogne og kravlende unger.

… 9

Jeg nævner altid, altid folks navne [eller kælenavne] når jeg taler med dem. Eksempelvis, “Det kan jeg godt forstå, men Katrine, du gør det godt”, “Jeg gad virkelig godt rejse til Zanzibar, Nico, har du set hvor lækkert der er?” eller “Jeg synes denne kjole er så fin, fordi lige netop til dig Lo, der er den..”. Det er en vane jeg har haft i årevis. Jeg føler på en eller anden måde, at samtalen bliver mere personlig. Eller, det følte jeg engang. Det er fuldkommen ubevidst nu.

… 10

Generelt gør jeg en dyd ud af, at være tilstede når jeg er sammen med mine veninder. Man ser mig ekstremt sjældent tage min telefon frem, og den ligger eksempelvis aldrig fremme på et cafébord. Det distraherer mig. Ligesom, at den altid er på lydløs uden vibration. Lige præcis det her har jeg altid fået meget ros for, og det betyder noget for mig. Jeg vil gerne være et menneske der er nærværende i andres tilstedeværelse.

---

…

Hvad har I på programmet for weekenden?
Et nyt bageribesøg, en slentretur ved nærmeste skovareal eller en tur i svømmehallen for hele familien? Måske absolut ingen planer?

Må I have den rareste af slagsen.

…

De enogtyve første dele kan læses her:

del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6, del 7, del 8, del 9,  del 10, del 11,  del 12, del 13, del 14, del 15, del 16,  del 17,  del 18, del 19, del 20 og del 21.