GODAFTEN I ET UVANT TIDSRUM

Godaften, kære læsere

Har I en rar weekend?

…

Som nævnt i dette indlæg, er vi taget i sommerhus. Dagene går langsomt, på den helt rigtige, tiltrængte og uundværlige måde. Intet vi skal nå, ingen planer, endeløse to do-lister eller ansvar overfor andre end os selv, os tre. Vi går lange ture ved havet med vores søn i bæreselen. Der kan han sidde i timevis. Vi har endnu hverken oplevet utilfredshed eller gråd i den forbindelse. Befriende. Vi får røde kinder af den friske landluft, varmer os ved brændeovnen og spiser lunt hjemmebagværk, bagerbrød med koldt smør og et glas rødvin eller to ved aftentid.

---

I skrivende stund er klokken halv otte. Som regel sidder jeg ikke ved tasterne på dette tidspunkt, da aftenens putteseance af den yngste foregår i tidsrummet mellem klokken syv og otte. I aften er anderledes. Ikke tidsrummet, absolut ikke, men putteren. Mads putter Vagn Oskar i aften, hvilket aldrig er lykkedes før. I snart elleve måneder er det udelukkende mig, der har haft puttetjansen, så det er en anelse uvant.

Men også rigtigt. Sådan føles det. Lige nu.

Jeg ammer ham sjældent i søvn længere. Han bliver ammet om natten, men får som regel en sutteflaske med modermælkserstatning at falde i søvn på, hvilket faderen er i gang med at praktisere i soveværelset. Lige nu. Jeg har lovet ikke at afbryde deres tosomhed eller putteforsøget i aften, hvilket jeg har været [lidt for] hurtig til at gøre førhen, hvis jeg har hørt den mindste lyd af babygråd gennem væggene.

Hvis nogen afbryder i aften, er det Mads der skal sige fra og kalde mig ind.

Det er aftalen.

Så, jeg har skænket mig et glas rødvin alt imens jeg beder til, at aftenens forsøg ender succesfuldt. Det under jeg alle parter. Særligt faderen.

Nu kan jeg høre min søn derinde. Ikke på den behagelige måde.
Jeg går ikke derind.

Det gør jeg ikke.

Rigtig god aften

…