I SKRIVENDE STUND.. #2

I SKRIVENDE STUND
//
… Er Vagn Oskar blevet rask! I hvertfald feberfri. Han hoster stadig meget, men forkølelsen er aftagende, og i går havde vi første dag i fjorten døgn uden feber. Uden Panodil. Så tiltrængt for alle parter.
//
… Er vi inde i en periode, hvor han ikke vil spise rigtig mad. Måske det hænger sammen med ovenstående sygdomshistorie. Det håber jeg. Til gengæld er vi begyndt at servere bananpandekager for ham, og disse glider forholdvis flittigt ned.
//
Opskrift på bananpandekagerne, som jeg også delte på Stories på Instagram i går;
3 æg
2 modne bananer
3 dl havregryn
0,5 tsk vaniljepulver
1. Alle ingredienser blendes
2. Pandekagerne steges på panden i rigeligt kokosolie
…
//
… Har jeg netop underskevet en aftale, der tillader mig at bruge endnu mere tid på bloggen og mine skriv herinde. Mere om det. Snart.
//
… Er jeg så træt af, at vi ikke har en vaskemaskine i vores lejlighed. Det er simpelthen så upraktisk at skulle op og ned fra fjerde sal med fire fyldte IKEA poser, bookingssystem og ventetid.
//
… Flyder dagene sammen i øjeblikket. Fuldkommen, sammen. Den ene tager den anden. Et minimum af todos og aftaler, men en tid der hastigt skøjter afsted alligevel. Er det tirsdag? Onsdag? I don’t care. Kun fredage. Fordi, der forpligter Fredags facts.
//
… Samsover vi stadig. Og vi elsker det, alle tre. Engang imellem, hvis vi har en tough nat, så smutter Mads ind på sofaen for ikke at blive vækket. Det ville han alligevel gøre, hvis Vagn Oskar sov i sin egen seng [ved siden af vores]. Ingen af os er klar til, at han skal sove separat på eget værelse.
//
… Er jeg inviteret til fest i slutningen af marts. Alene, uden mand og barn. Det havde jeg det faktisk optur over, indtil jeg fandt ud af, at datoen falder sammen med påsken, hvor vi er i sommerhus. Det vil sige, at jeg skal køre ind til København om eftermiddagen, tage til fest om aftenen og så hjem i vores lejlighed for at sove. Alene. Imens min kæreste og søn sover i sommerhuset. Havde du gjort det? Del meget gerne dine personlige tanker i kommentarfeltet. Jeg er så splittet.
//
… Fik jeg helt ondt i maven af at skrive ovenstående. Jeg skal tage mig sammen, lige nu.
//
… Var vi på kærestedate i lørdags. Vi spiste frokost på The Market, og det var virkelig godt. Sådan et par timers kærestetid, ubetinget tosomhed, dybere samtaler og vedvarende øjenkontakt, skal man ikke kimse ad. Vi har lovet hinanden, at blive bedre til at prioritere det. Det er vigtigt. Det kunne jeg ikke mærke i starten, men det kan jeg mærke nu.
//
… Har Mads beordret sukkerpause fra i mandags. Som hold. Han kan ikke overholde det alene, så jeg har indvilget. Da klokken ramte fem, inden aftensmad, fandt jeg mig selv på badeværelset. I skjul. Med den halve Rittersport jeg havde gemt da han smed hele køkkenlageret ud dagen forinden. Sneaky. Og pissedårlig teamspirit. Han opdagede det aldrig, gudskelov, så jeg håber ikke, han læser med herinde ;)
//
… Synes jeg virkelig, at det er bomben at være mor. Hvis ikke I allerede har en baby, er nogens mor, så skal I vide, at I har det aller, aller bedste i vente. Nogensinde. Hvis altså I ønsker en tilværelse med børn. Jeg kan kun tale for det.
Må du have den fineste onsdag.
Jeg havde gjort det. Taget til fest med veninderne og hygget mig, velvidende at baby har det godt hos sin far.
Jeg har efterhånden været afsted et par gange nu, en hel dag, uden min søn. (Han er 7 måneder). I takt med, at han får mad 3-4 gange om dagen, er far, i mine øjne, ligeså god som mig. Jeg har NYDT at være afsted og være Katrine, og ikke mor. Jeg ELSKER at være mor, misforstå mig ikke, men jeg elsker også, at have mig-tid. Det giver mig en fornyet energi. Jeg savner min søn det sekund jeg lukker døren bag mig, men jeg ved, at han er i det bedste hænder hos sin far og han knuselsker sin far. Jeg er sikker på deres bånd bliver stærkere af tid sammen, bare de to. Så, igen, jeg ville SÅ meget tage afsted.