BOLIGDRØMME, INSPIRATION OG EN SNAK

I lørdags havde Mads og jeg en snak om, hvor vi ser os selv henne om fem år. Sådan en snak, der påbegyndes spontant efter det første glas rødvin og en baby der for længst er tryllet trygt og langt ind i drømmeland.
Mads er et menneske, der drives af sine drømme, målsætninger og ambitioner. Han er struktureret og vil gerne planlægge sådan cirka alting. Jeg selv derimod er et menneske, der lever langt mere i nuet. På godt og ondt. Jeg er så taknemmelig for hvor vi er henne i vores liv, så ubeskriveligt taknemmelig for alt det vi har, vores smukke søn, vores lejlighed, familier, omgangskreds og ikke mindst hinanden. Førhen irriterede det mig grænseløst når Mads begyndte at tale om drømme, ændringer og ideer for fremtiden, fordi jeg tolkede det som at han ikke var tilfreds, taknemmelig, for hvad vi allerede har. Vores liv, som vi kender det og lever det.
Dette har jeg lært, er helt forkert tolket, gudskelov. Det handler ikke om, ikke at være tilfreds, men om at have drømme at lade sig drive af. Og det er inspirerende, synes jeg.
Jeg lod mig rive med af min kærestes eventyrlige entusiasme og snakken flød ukompliceret afsted i takt med de røde, halvbitre dråbers forsvinden i glasset.
Vil vi bo i København, hvor Mads er opvokset, om fem år? Har vi mon købt et hus på landet? I Skovshoved, hvor jeg kommer fra? Eller et helt tredje sted? Har vi endnu en søn? Eller måske en datter?
Jeg kan mærke, at jeg gerne vil blive boende i vores nuværende lejlighed i fem år mere, da denne sagtens kan rumme endnu et lille familiemedlem, hvorimod Mads er mere fristet af husdrømmen inden for fem år, men samtidig også ramt af en ambivalens, da han er glad for vores nuværende boligsituation. Det skader aldrig at drømme. // Mads.
Når vi en dag skal flytte, har vi tre scenarier, drømme, vi finder attraktive på hver sin måde.
Den klassiske patriciervilla med sprossede vinduer, førstesal og sort tegl, tilsat vores industrielle indretning for at bryde det pæne.
En nyrenoveret gårdejendom eller et stråtækt fiskerhus med træbjælker i loftet og støbt betongulv.
En større New Yorker-inspireret lejlighed i stil med vores nuværende i København, blot med flere kvadratmeter. Jeg kunne godt forestille mig, at fortsætte med at bo i lejlighed på den “længere bane”. Gennem hele min barndom har jeg boet i et hus og aldrig turde være alene hjemme, hvorimod jeg aldrig har været det mindste utryg i de lejligheder, jeg har boet i. Det er vigtigt, at have i betragtning.
…
Et faktum er fast. Beliggenhed vægter meget, meget tungere end kvadratmeter. Hvis vi skal flytte, vil vi hellere bo mindre et sted, vi føler os hjemme, hvor vi har naturområder, strand og havvand inden for gåafstand, fremfor mere plads og mindre charmerende placering. Beliggenhed er det vigtigste, for os.
Nybyg er helt udelukket. Det er simpelthen bare ikke noget, vi finder attraktivt. Sådan har vi det begge to. Vi vil bo et sted med historie.
…
VORES BOLIGDRØMME // INSPIRATION
…
…
Som I kan se, drømmer vi generelt om lyse rum, højt til loftet, smukke paneler, tunge træbjælker, både store vinduespartier og sprossede vinduer. Vi drømmer om fine, klassiske gulve med sildebensparket, gerne de mørke og grålige af slagsen. Marmor, beton og træ i et harmonisk sammensurium af perfektion og kompromisløshed. Et ildsted, brændeovn eller pejs, og stållamper, pendents og rå ledninger, der understreger det industrielle look. En hyggelig, blød sofa i en grå nuance eller komplet hvid, man kan sænke dybt ned i, når en pause er tiltrængt. Hvide lagener, sprødt, farveløst sengetøj og fine uldtæpper i et soveværelse med rigeligt rum.
Nu må vi se, hvor vi ender henne. For nu, er vi lige akkurat hvor vi skal være, så drømmene eller nærmere fremtidsplanerne, bliver pakket væk igen for en stund og nuet får atter lov til at fylde. Hos mig.
Det er nu engang sådan jeg aller bedst kan lide det.
Helt enig omkring bolig! Nybyg er bare slet ikke os. Vi købte en 300 kvadratmeter stor 30’er villa midt i et Skibhus, i et børnekvarter tæt på skole osv. Vi har totalt renoveret hver en kvadratmeter yderst til inderst. Men det har SÅ meget historie, i sådan et gammelt hus. Det kan bare noget!