ERFARINGER OG TANKER OM DEN FØRSTE AFTEN

Jeg var ude, alene uden min baby, i går aftes. For første gang i et år.

I virkeligheden var det første gang jeg var ude i næsten to år, da de to livsomvæltende, surrealistiske streger på graviditetstesten i sig selv unægteligt satte en stopper for både alkohol i blodet, det er klart, men også lysten til, at tage i byen. Til at tage ud. Jeg har ofte hørt om gravide kvinder, der som det aller mest naturlige i verden gladeligt fortsætter bygamet, stadser sig ud, snupper et par virgincocktails med veninderne på en fancy natklub og ikke ændrer synderlig adfærd. Sådan havde jeg det ikke. Jeg havde ganske enkelt ikke lyst til den slags længere.

Og den lyst har jeg ærligt talt ikke mærket før i går.

---

En af mine gymnasieveninder og hendes kæreste havde inviteret til fødselsdagsfest. Cocktailparty. Dengang jeg fik invitationen i sin tid takkede jeg i samme øjeblik ja, fordi jeg kunne mærke, at jeg havde begyndende lyst. Jeg tænkte, at jeg ville have lyst når datoen ramte.

Et faktum, jeg ikke havde taget med i betragtning var, at vi skulle være i sommerhus i påsken. Dette vil sige, at enten skulle jeg selv køre frem og tilbage, og derved undvære de længeventede procentdråber [.. Jeg kører ikke bil ved mindste dråbe indtaget] eller også, så skulle jeg køre ind, lade bilen stå og sove alene, uden mand og barn, i vores lejlighed efterfølgende. // En taxatur var udelukket, da det ville ende i tusindvis af temmelig spildte kroner.

Og det kunne jeg mærke, at jeg ikke var klar til. Den første aften ude, skulle ikke være en aften, hvor jeg ikke havde mulighed for at tage hjem til min søn, hvis jeg havde behov for det. Ikke fordi, at jeg som udgangspunkt tænkte, at jeg ville længes efter ham, men fordi det stressede mig, og gjorde mig bekymret, ikke at have muligheden. Og dette scenarie føltes ikke rigtigt. Det gjorde ganske enkelt, at jeg mistede lysten. Fuldkomment.

 Vi drøftede det flere gange, Mads og jeg. Og kom ikke frem til en løsning. Indtil min mor, i løbet af vores dage i London, hørte om problematikken og i samme sekund tilbød at agere chauffør. Nok mest fordi, hun godt ved, at bilkørsel ikke er min favoritbeskæftigelse, og slet ikke motorvejskørsel. Problem solved. Enormt priviligeret, det ved jeg godt, og jeg er usandsynligt taknemmelig for, at mine forældre slog til. Jeg ved, at de også har tænkt, at det var godt for mig at komme en aften ud, og de vidste nok også godt, at de var eneste mulighed for, at jeg kunne tage afsted.

Jeg ved, at nogle vil tænke, at det er decideret barnligt at lade sig være afhængig af sine forældre, som jeg var det i går, men min relation til mine forældre er sådan. Jeg er deres barn, selvom jeg selv har et barn, og sådan fungerer det for os.

//

Og sådan blev det. Klokken seks kørte min mor mig ind til PS bar på Østerbro, hvor jeg nød en frisk, stærk og iskold kande passionate med en af mine gymnasieveninder, der skulle til selvsamme fest, og klokken tolv, da hovedparten af selskabet fortsatte videre i byen, blev jeg hentet af min far.

Efter nogle fantastiske timer i godt selskab, kulørte rabarberdrinks, champagnebobler og sludren på kryds og tværs.

---

Klokken halv et lå jeg igen i sommerhusets dobbeltseng. I midten af de to mennesker, jeg elsker aller højest, men også to mennesker, jeg overhovedet ikke havde savnet i løbet af aftenen.

Jeg nød at være ude, at være mig, at kunne hygge mig uden at have min opmærksomhed koncentreret på min søn [.. eller en babyalarm]. Og jeg nød det fordi jeg havde valgt rammerne, fordi jeg havde mærket efter, hvilke rammer der skulle til for, at jeg kunne hygge mig, slappe af og nyde.

Og det er det aller vigtigste.