I SKRIVENDE STUND #5

I SKRIVENDE STUND..
Billeder fra weekenden, tilbragt i sommerhus
Skjorte HER / bloomers HER
//
… Kom en af mine bedste veninder, gennem tyve år, med friskbagt brød, fedtede kanelsnegle og kærlighed i morges. I pressede tider er særligt forståelse, og sådanne spontane anliggender, guld. Rareste, rareste morgen. I dyner og bløde bukser.
//
… Har vi de seneste tre dage praktiseret én enkelt lur til den yngste. Vi har lagt formiddags- og eftermiddagsluren sammen til én, og det fungerer. Sgu. Vi har længe haft kæmpet med putteseancer af timevis varighed, men de sidste to aftener, er han gået ud som et lys efter sin aftenflaske, hvor han får 210 milliliter til natten.
//
… Har jeg trykket “accepter” til vuggestuepladsen til august. Uden vemod eller noget som helst. Det bliver godt, det tror jeg på. Men, vi har et issue. Alle vi kender, os selv inkluderet, kalder Vagn Oskar for Vagnus. Det ved I godt, hvis I følger med kontinuerligt.
Han reagerer på Vagnus. Vi har været i tvivl omkring, hvorvidt han skal kaldes Vagn Oskar eller Vagnus i vuggestuen, og jeg tror, vi er nået frem til, at han skal kaldes Vagnus dernede. Andet er for forvirrende for ham, tænker vi. Har I haft lignende overvejelser hjemme hos jer? Hvad tænker I? Forstå mig ret, han skal jo nok finde ud af, at han rent faktisk hedder Vagn Oskar, en dag.
//
… Er jeg i gang med at forberede mit mundtlige oplæg til den eksamen, der lurer lige om hjørnet. Om under én uge er jeg sygeplejerske.
På en og samme tid føler jeg mig bedre forberedt end nogensinde, da jeg unægteligt selv har skrevet min opgave, men samtidig føler jeg også, at der er uoverskueligt mange huller. “Hvad nu hvis, de spørger mig om det der?”, “Hvad nu hvis, de spørger mig ind til det der?”, “[..] så svarer jeg…”, og sådan går jeg rundt og fører en indre monolog med mig selv, hvor jeg forsøger at skabe svar på de spørgsmål, jeg selv opfinder. Hele, fucking, tiden. Så anstrengende. Og absolut ikke tilstedeværende.
//
… Havde jeg besluttet, at vi skulle spise brunch på Nimb efter min eksamen.
Mine forældre, bedsteforældre, svigermor og os [.. Min lillebror rejser til Japan dagen forinden, så han er ekskluderet]. Desværre serverer Nimb udelukkende brunch i weekenden, så nu er jeg på bar bund igen. Det samme gælder desuden for Toldboden og MASH, som ellers er nogle af vores absolutte brunch-favoritter. Nogle gode bud på hverdagsbrunch? Lokation er underordnet, men det skal være ekstra godt.
//
… Har Mads og jeg bestilt bord på Hanzo til om tirsdagen, bare os to. En drink på Lidkoeb og en middag på tomandshånd. Det trænger vi til efter en periode, hvor struktur, praktik og planlægning har domineret. Jeg glæder mig, helt åndssvagt meget. Til at stadse mig ud i en pæn kjole, måske et suit og sorte hæle, og tid til rent faktisk at være nærværende og lytte til det, min kæreste siger. Det er nemlig ikke en selvfølge når man kører intern eksamensmonolog i eget hoved ;)
//
… Skal vi holde Sankt Hans på Fyn i min svigermors sommerhus. Det fineste, lille lyseblå træhus med udsigt over Dalbybugten. Vi indstiller GPS’en fredag eftermiddag og returnerer først engang ved aftentid om søndagen. Sådanne getaway weekender rundt i fine hjørner af Danmark kan noget særligt.
//
… Har jeg vist ikke fået fortalt jer, at Mads har fået nyt job. I sidste uge. Det er så sejt og modigt, da det er en branche, han ikke før har afprøvet. Eller er uddannet i, for den sags skyld. Han skal være key account manager i en virksomhed, hvor han kan bruge sine kompetencer, sit insiderperspektiv og knowhow fra gastronomien. Han starter den 1. august, hvilket er temmelig vanvittigt, da Vagnus starter vuggestue selvsamme dato, og jeg selv tiltræder min stilling to uger efter.
Is i maven, det skal nok gå.
//
… Har jeg overhovedet ikke fået læst en eneste sætning sygeplejerelateret i dag, og sparsomt i går, men Mads har netop snuppet vores søn med en tur ind til byen et par timer, hvorfor jeg hellere må udnytte tiden fornuftigt. Tiden. Hvor jeg dog glæder mig til ikke at have udnyttelse af tid som øverste punkt på dagsordenen.
Én uge. Ikke engang, faktisk.
Må du have den dejligste tirsdag,
Jeg er sikker på, at det nok skal gå glimrende til dit mundtlige forsvar! Jeg forsvarede selv min bacheloropgave sidste sommer, og jeg havde nøjagtig samme monolog kørende inde i mit hoved i flere uger op til. “Hvad nu hvis de spørger om…” “Hvad med det her perspektiv” osv. osv. Tiden derinde er sparsom, så er ret sikker på, at det er ret begrænset hvor mange spørgsmål de når at stille dig. Desuden skal du huske på, at du har siddet intenst med stoffet og området, og at det derfor er dig der på mange måder er eksperten i rummet, ikke lærer og censor. Lige meget hvad de måtte spørge dig om, vil du helt sikkert kunne svare på en klog og velovervejet måde.
Ha´ ro i maven, tro på dig selv, og gør det så godt du kan – så kan du ikke gøre mere.
Held og lykke!