FINE GARDEROBEFUND PÅ UDSALG //
TIL DE SMÅ
//1
Skjorte fra Serendipity HER
/
Se næste indlæg >
GODE RÅD TIL OPGAVESKRIV
God eftermiddag, kære læsere
Jeg er flere gange blevet opfordret til at skrive et indlæg omkring mine tanker, gode råd og erfaringer i forhold til at skrive en omfattende opgave. Jeg har samlet mine input til emnet nedenfor, og håber, det kan være behjælpeligt, hvis I står overfor en udfordring af samme kaliber.
Fordi, en udfordring, det har det været.
Ta’ det I kan bruge. Husk på, vi er alle forskellige, griber tilværelsen forskelligt an og har brug for forskellige værktøjer, afhængig af, hvem vi er.
Hvis I har ideer eller ønsker til fremtidige indlæg er I meget velkomne til at ytre dem i kommentarfeltet. Dette univers eksisterer ikke uafhængigt af jer, så opfordringer og feedback modtages med kyshånd.
1. LYT TIL DIN VEJLEDER
Det vigtigste punkt på listen, ifølge undertegnede. Jeg havde søgt en ekstern vejleder, jeg kendte fra mit tidligere klinikophold, og som jeg havde gode erfaringer med. Hun er stjernedygtig og hun pressede mig til det yderste i hele perioden.
Jeg har tudet til en vejlednings session, været frustreret over at smide min analyse [.. ti sider] direkte i skraldespanden af flere omgange, bandet over min vejleders hårde, men ærlige, udmeldninger undervejs og været dødfrustreret over ikke at kunne forstå, hvilken vej hun ville have mig. Men jeg lyttede til hende, hver gang. Tog det til mig. Også selvom jeg var uenig og syntes, at min tankegang og min plan gav mening, så lyttede jeg og tog hendes ord til mig. Og det bar frugt. Stol på, at din vejleder ved hvad hun/han laver og vil dit bedste. De er interesserede i at det skal gå dig godt og hvis du forestiller dig, at I er et hold, bliver det hundrede gange mere håndgribeligt.
2. FIND EN SPARRINGSPARTNER
Jeg valgte at skrive mit bachelorprojekt alene, og det var en ekstremt stor udfordring. Jeg har altid bedst kunne lide at lave mine afleveringer og mine eksaminer selvstændigt.
Jeg har ikke kunne lide, at andre skulle kunne påvirke mit resultat, og tanken om at skulle gå på kompromis med mine opgaver og min kunnen, har jeg altid frastødt.
Men, jeg må krybe til korset og erkende, at det var én stor fejltagelse denne gang. Jeg havde ikke andet valg, da det rent strukturelt ville være umuligt at have en partner i processen, ud fra mine forudsætninger med hjemmepasning, men hvis man har muligheden; find en makker.
Jeg var så heldig at en gammel klassekammerat, der blev uddannet sidste år, gerne ville bruge tid på at sparre med mig undervejs. Hun læste mit projekt igennem, gav mig gode råd, men vigtigst af alt, så støttede hun mig i, at jeg var på rette spor. Og det hjalp helt ubeskriveligt på den mentale del, som haltede flere gange undervejs. At få at vide, at det man skriver, giver mening i andres øjne, dét hjalp mig til at holde hovedet højt.
3. SKRIV DET VIGTIGSTE I DIT LIV NED
Hvad er det vigtigste i dit liv? Anerkendelse på studiet? Høje karakterer? Næppe. Jeg skrev en liste over de vigtigste punkter i mit liv: Min søn, min kæreste, familie, mine veninder, vores lejlighed, sommerhuset. Ingen af ovenstående ville blive påvirket af et dårligt slutresultat. Det hjalp mig. Det gjorde, at jeg kunne bevare et positivt mindset, da jeg allerede har det, der gør mig lykkelig på den lange bane. Et godt resultat pynter, men det var ikke vigtigt for mig i forhold til punkterne på min liste.
Det gjorde, at jeg kunne nyde mit liv og vores hverdag sideløbende, uden at stresse unødigt.
4. LAV EN PLAN
Et bachelorprojekt er en fyldig opgave. Små halvtreds sider endte min på. Det kræver, at man sætter nogle delmål. Laver en plan. Det skaber struktur og overblik. Jeg nedskrev deadlines på diverse afsnit i opgaven, planlagde vejlednings sessioner derefter og kunne lidt efter lidt sætte flueben undervejs.
Det gav mig en ro at vide, at selvom der var et godt stykke vej igen, så var jeg på rette vej når jeg fulgte min egen plan.
5. FIND ET JOB
Hvis det er muligt, så søg et job inden/imens. Det var helt bevidst at jeg valgte at søge en stilling, brugte tid på at tage til samtale [og gudskelov få jobbet], da det gav mig en ro at vide, at uanset mit slutresultat, så havde jeg min drømmestilling i hus. Det er selvfølgelig ikke muligt på alle uddannelser, men hvis det er, så giv dig tid til at gøre en indsats for det. Det har hjulpet mig i processen, hvor jeg flere gange har støttet mig til, at jeg trods alt havde en ansættelse efterfølgende.
Dog har jeg fået en anden stilling tilbudt efter endt eksamen, min absolutte drømmestilling, hvilket den forrige reelt også var, denne var bare lige en lille smule bedre.
Jeg starter på Rigshospitalets børneonkologiske [.. kræft] afdeling den første september og jeg glæder mig helt ustyrligt. Det føles så rigtigt.
6. KØB DIN HVERDAG LETTERE
Hvis du har mulighed for at prioritere det, så køb dig til lifehacks undervejs. Jeg har ikke tal på, hvor mange, mange gange vi har bestilt takeaway. Overskuddet og tiden til at handle ind, udfolde kulinariske evner og diske op med borddækning er der sjældent, og jeg har i hvertfald ofte prioriteret det fra. Rengøring kunne også høre ind her, men rent økonomisk har vi ikke ville ofre på den del, så det har måtte stå til. Rodebunker, mangel på støvsugning og plantevand har i den grad været en realitet, men pyt med det. Sådan er det bare. Det er bare for en kort periode – og det er jo ikke vigtigt i det store billede.
7. LAD ROD VÆRE ROD
Jævnfør punkt seks. Jeg er perfektionist og ordensmenneske til fingerspidserne når det gælder vores hjem. Her roder aldrig og der står aldrig en tallerken på køkkenbordet, da jeg ganske enkelt ikke kan slappe af i uorden. Det fik jeg lært. Tiden blev brugt nyttigt – og det var ikke på oprydning. Tiden blev brugt på min søn og når Mads tog over, blev den brugt på mit projekt. Slap af omkring det, og husk, det er for en periode. Igen, mind dig selv om, hvad det vigtigste er. Oprydning? Næppe.
8. TA’ IMOD HJÆLP
Det er en hård periode. Virkelig, virkelig hård. Det ved alle. Dit netværk står formentlig klar med en hånd, og ta’ imod det. Min mor har eksempelvis haft vasket vores tøj af flere omgange, min far og farmor har stået klar til at passe Vagn Oskar i tide og utide, endda stået klar på tidlige morgener på Rigshospitalet når jeg har haft vejledning. Ta’ imod det. Du ville gøre det samme den anden vej, så vær ikke for stolt til en hjælpende hånd. Det er der ingen mennesker der vokser af.
9. FORVENTNINGSAFSTEM MED DIN PARTNER
Virkelig vigtigt. Når den ene part i en familie skriver en omfangsrig opgave, påvirker det alle parter, og særligt din partner kommer til at skulle trække et tungere læs.
Vi forventningsafstemte på forhånd og havde en åben dialog omkring, at vi vidste, at det ville blive en udfordrende periode for vores parforhold. Når man italesætter på den måde, bliver det paradoksalt nok en mindre tung udfordring, fordi begge parter er indforståede med, at det gælder om overlevelse og praktik. På den anden side venter det liv, den tid og det parforhold man kender, men at man som et hold må kæmpe sig gennem perioden på bedste vis.
Ofte fungerede vores hverdag således, at jeg var sammen med Vagn Oskar til ved halv fire tiden, hvor Mads tog over, og tog Vagn Oskar med på tur nogle timer, hvor jeg kunne fordybe mig. Dette gjorde, at Mads og jeg ofte kun så hinanden i aftentimerne, hvor vi begge to var så smadrede, at vi end ikke kunne overskue at føre en samtale. Men det er okay – fordi, det er for en kort periode.
Dog var det rigtig vigtigt for os, at vi kunne nyde hinanden og vores familie indimellem, hvorfor jeg planlagte flere dage om ugen [inklusiv weekenddage] til vores familie, hvor min opgave blev nedprioriteret. Stranddage, havetimer i sommerhuset, gåture med barnevognen, isspisning og nærvær, sammen alle tre. Så måtte mit projekt vente. Med god samvittighed. Igen, hvad er det vigtigste? ;)
10. GIV PLADS TIL AT NYDE
Jævnfør punkt ni. Nyd, nyd, nyd. Selvom det er krævende og opslidende at skrive et bachelorprojekt, så skal der være tid til at nyde. Jeg spurgte flere gange mig selv; “Om fem år, Caroline. Vil du så synes, at det er fornuftigt prioriteret, at have brugt to måneder med skyklapper for øjnene? To måneder af din søns liv, hvor du ikke engang har kunne nyde ham undervejs? Hvor du har haft så travlt, at alt nærvær har været frasorteret? Hvor du ikke engang har haft overskud til at kysse din kæreste godnat?” NEJ. Fucking, nej. Det var vigtigt for mig, at ingen led nogen mærkbar nød i perioden, så jeg har nok været en kende mere laissez faire i processen end den gængse studerende er, men ærligt talt, det var ikke vigtigt nok for mig, i forhold til, det der virkelig er vigtigt.
Et bachelorprojekt, et speciale, en opgave, er ikke det værd.
Jo, jeg er stolt af, at have klaret det godt. Jeg er pissehamrende stolt af min præstation og mit tolvtal, som jeg ganske enkelt ikke havde forventet, overhovedet, men det jeg er allermest stolt af er, at jeg har været en omsorgsfuld og nærværende mor undervejs. At jeg har formået at holde sammen på vores familie, herunder Mads’ og mit forhold, fordi jeg også har prioriteret tiden med dem, der udgør det aller vigtigste i mit liv.
Husk på det, hvis du står overfor lignende udfordring.
Hvad er det vigtigste?
Kunne ikke være mere enig i nr 2. Har selv lige forsvaret mit bachelorprojekt, som jeg skrev alene. Jeg valgte, ligesom dig, at skrive alene, fordi jeg ikke ville overlade noget af ansvaret til andre. Det endte med at være den dummeste beslutning! Hele skriveprocessen var forfærdelig, fordi jeg ikke kunne sparre med nogen. Samtidig kom jeg ind i en bachelorbobbel, hvor jeg kun prioriterede den, så jeg endte også med at blive enormt ensom, hvilket jeg også tror en skrivepartner ville kunne have afhjulpet.